Fra SWOT til SMART
Naturterapi & børn og unge fra SWOT til SMART.
Begrebet Naturterapi er navngivet med ordet “terapi” - men det handler i bund og grund om afklarende samtaler i udendørs. I sin grundform er “terapi” samtaleterapi - hvor terapeuten hjælper med at skabe afklaring for den enkelte, ved at lytte, huske og stille spørgsmål (sokratisk dialog).
Modsat coaching - handler det ikke nødvendigvis om fremdrift, men afklaring omkring sig selv (barnet / den unge). Afklaring omkring personlige ønsker/problemer eller behov: X kan udmøntes og mappes i: styrker, svagheder, muligheder, trusler (SWOT).
Men eftersom problemet X - mange gange kan drille, dvs svært at finde frem til, bruges naturen som ramme. Dette for at komme et spadestik dybere og stille spørgsmål. Afklare om det nu også er problem X - eller om der måske findes et bagvedliggende Y (årsag/sammenhæng) Et Y som den unge ikke er, eller var, bevidst om.
Der er intet nyt i formatet eller tilgangen, fordelen ligger i, at naturen kan katalysere en afklarethed og bevidsthed om X & Y.
Naturen fordrer både bevægelse og stilstand. Vi bevæger os udenfor - frem for at sidde stille. Men hvor ophold ligeledes spiller en stor rolle. Bevægelsen er med til at vække kroppens hukommelse, det at gå sammen giver flere sanse-stimuli, hvor alle sanser kan kobles til naturens elementer. Naturen er med til at huske os på, at vi er hele biologiske væsener - frem for rene tankefabrikker. Ved at opdage sin krop, kan fokus flyttes fra svære beslutninger eller tvivl i hovedet til små succesoplevelser med kroppen - eller undren omkring en fugl, regnorm eller blomst.
For nogle med meget energi - kan bevægelse i naturen hjælpe med at brænde det overskydende krudt af, og for andre, med mindre energi eller introverthed - kan naturen give et nyt holdepunkt. Holdepunktet kan både være praktisk, som at finde et træ, hvor det er rart at være - og rent mentalt - at tage trygheden omkring træet med sig, i sin hukommelse og oplevelse. Altså kan naturen give et holdepunkt og skabe ro.
Kobling med coaching & smart modellen
Så snart den enkelte er blevet bevidst om både X & Y og sine egne muligheder (jvnf SWOT) er der grobund for coachende fremdrift - hvor SMART modellen kan komme i spil.
Fordelen ved inkorporerer Naturterapi er: at ændringer i adfærd hos den unge og dermed ændringer i SMART model-processen, hurtigere kan tilpasses jf. kropslige holdepunkter hvor de enkelte naturoplevelser kan benyttes som referencepunkter. Dermed kan både jeg, som kontaktperson, og den unge, hurtigere back-tracke gennem sanseoplevelser, frem for at læse et referat, eller bruge kalenderen. Naturen bliver dermed også referat og kalender.
Sign-up nyhedsbrev